Direkte adgang og blankorecept: Hvad den planlagte reform betyder for fysioterapiklinikker i Tyskland

TL;DR

• Blankoreceptordningen har været gældende inden for fysioterapi siden november 2024 og er i øjeblikket ved at blive evalueret. Læger udsteder fortsat recept på behandlingsmidler, mens fysioterapeuter fastlægger de konkrete behandlingsparametre.
• Direkte adgang ville gøre det unødvendigt at gå til lægen først. Sundhedsministeriet undersøger i øjeblikket et lovgrundlag for pilotprojekter, men der er endnu ikke fastsat en startdato.
• Begge reformretninger overfører mere klinisk ansvar til fysioterapiklinikkerne. Klinikkerne skal på en gennemsigtig måde dokumentere beslutninger vedrørende undersøgelsesresultater, behandlingsform, hyppighed og varighed.
• Klinikindehavere bør derfor i god tid undersøge optagelsesprocedurer, dokumentationsstandarder og integrationen af deres fysioterapisoftware med eksisterende journal- og afregningssystemer.

Direkte adgang og blankofuldmagt: to forskellige koncepter

Ved blanko-recepten er lægeklinikken fortsat indgangspunktet til fysioterapi. Læger udsteder fortsat en recept på behandlingsmidler for bestemte diagnoser. Den behandlende fysioterapiklinik træffer derefter beslutning om de konkrete behandlingsmidler samt om hyppigheden og varigheden af behandlingen inden for de tilladte rammer.

Ved direkte adgang er en lægehenvisning ikke længere en forudsætning for at få adgang. Patienter vil kunne henvende sig direkte til en fysioterapiklinik. Fysioterapeuterne vil stå for den fysioterapeutiske vurdering, vurdere behandlingsbehovet og fastlægge behandlingens art og omfang. Samtidig skal de være opmærksomme på advarselstegn og om nødvendigt sørge for en lægelig undersøgelse.

Ute Repschläger fra IFK beskriver den afgørende forskel med hensyn til lægestandens rolle. Ved blankohenvisningen forbliver lægen »gatekeeper«, mens direkte adgang fjerner denne forudgående kontakt med lægen. IFK advarer derfor mod at overføre erfaringer med blankohenvisningen direkte til direkte adgang. De to modeller fordeler ansvaret forskelligt og kræver hver især en særskilt vurdering.

Blankoforskriften bygger på aftaler i henhold til § 125a i SGB V om levering af behandlingsmidler med udvidet forsyningsansvar. Ifølge GKV-Spitzenverband trådte bestemmelsen i kraft den 1. april 2024 for ergoterapi og den 1. november 2024 for fysioterapi. De foreskrevne mellemrapporter og slutrapporter skal blandt andet undersøge mængdeudviklingen, de økonomiske konsekvenser samt kvaliteten af behandlingen og resultaterne.

For fysioterapiklinikker indgår den åbne recept således fra november 2024 i de gældende rammer for sundhedsydelser. Direkte adgang forbliver derimod et muligt pilotprojekt. Ifølge den offentligt bekræftede status i sagen undersøger det tyske sundhedsministerium i øjeblikket mulighederne for et lovgrundlag for sådanne forsøg, der skal gennemføres af fagforeninger og sygesikringer. Der foreligger endnu ikke en bindende startdato eller tidsplan.

Situationen i 2026: Omkostningerne stiger, kvaliteten er stadig uklar

AOK’s udgifter til lægemidler steg i første kvartal af 2026 med 8,7 procent i forhold til samme periode året før. Allerede i 2025 havde de offentlige sygesikringer brugt 14,7 milliarder euro, hvilket var 10,4 procent mere end i 2024. AOK's rapport om lægemidler fra 2026 tilskriver stigningen blandt andet højere godtgørelser og indførelsen af blanko-recepten.

Omkostningssammenligningen i forbindelse med skulderdiagnoser får særlig stor opmærksomhed. I fjerde kvartal 2025 kostede en blankrecept her i gennemsnit 714 euro. En almindelig lægeordination kostede i gennemsnit 214 euro. Ifølge AOK skyldtes forskellen først og fremmest længere behandlingsperioder og en højere behandlingsfrekvens. Selvom blanko-recepter i 2025 kun udgjorde 2,4 procent af alle fysioterapeutiske recepter, tegnede de sig for 4,5 procent af den tilsvarende omsætning.

Omkostningstallene vidner imidlertid hverken om en bedre eller en dårligere behandling. Rapporten indrømmer udtrykkeligt, at der mangler pålidelige oplysninger om behandlingskvaliteten og om fordelene ved den større terapeutiske beslutningsfrihed. Den tilgængelige faktureringsstatistik viser, hvilke ydelser lægepraksis har udført og faktureret. Den viser ikke pålideligt, om patienterne kommer sig hurtigere, sjældnere udvikler kroniske lidelser eller på lang sigt har brug for mindre behandling.

WIdO-rapporten indeholder derfor en række bidrag, der beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvordan kvaliteten fremover kan måles. Blandt andet drøftes overholdelse af retningslinjer, kompetenceudvikling og udvurdering af rutinedata. Så længe der mangler ensartede resultatdata, forbliver den politiske vurdering uafklaret. AOK ser omkostningsstigningen som en grund til en forsigtig udvidelse af blankoreceptordningen. Fagforeningerne indvender derimod, at højere udgifter uden resultatdata ikke giver mulighed for at vurdere behandlingens økonomisk overkommelighed eller kvalitet.

AOK’s foreløbige status i forhold til Physio Deutschlands faktatjek

AOK og Physio Deutschland vurderer de samme udgiftsdata ud fra forskellige kriterier. I sin foreløbige rapport fra den 17. marts 2026 fremhævede AOK de højere behandlingsomkostninger. Man henviste blandt andet til den hyppigere anvendelse af manuel terapi og fysioterapi på apparater samt til enkelte tilfælde med særligt høje udgifter.

Physio Deutschland anser denne omkostningsvurdering for at være for snæver. Formanden Andrea Rädlein argumenterer i foreningens faktatjek for, at visse skulderdiagnoser kræver en mere intensiv og evidensbaseret behandling. Hyppigere manuel terapi kan derfor være en fagligt begrundet beslutning. Også mere apparatbaseret fysioterapi passer ind i behandlingskoncepter, der i højere grad inddrager aktivering, styrkeopbygning og bevægelighed.

Den centrale uenighed drejer sig om fortolkningen af højere startomkostninger. AOK ser dette som en anledning til at undersøge, om blankoreceptordningen er økonomisk forsvarlig. Rädlein indvender derimod, at en mere behovsbaseret behandling i første omgang kan koste mere, men muligvis vil reducere de senere udgifter ved at forhindre langvarige forløb eller kronificering. Physio Deutschland påpeger desuden, at der hidtil ikke er foretaget nogen fuldstændig omkostningsberegning, der sammenligner den nye behandlingsform med den tidligere.

Begge holdninger støder på den samme datamæssige begrænsning. Der foreligger endnu ikke videnskabeligt underbyggede resultater vedrørende behandlingssucces, patienttilfredshed og langsigtede følgeomkostninger for blankoordinationen. Planlagte evalueringsundersøgelser fra innovationsfonden skal undersøge dette hul. Indtil da viser de tilgængelige tal først og fremmest, hvilke ydelser der er blevet afregnet, og hvor meget de har kostet.

For klinikker øger det uafklarede spørgsmål om resultater værdien af gennemsigtige forløbsdata. Den, der nøje dokumenterer behandlingsform, behandlingshyppighed, klinisk begrundelse og opnåede ændringer, kan basere senere vurderinger på mere end blot afregningsdata. Den politiske debat viser dermed allerede, hvilke dokumenter der forventes at blive efterspurgt i større grad, når der indføres yderligere frihed til at træffe terapeutiske beslutninger.

VPT: »Strukturreformen kan ikke vente«

VPT kræver en grundlæggende reform af uddannelsen og erhvervsloven i stedet for gradvist at forbedre den generelle bekendtgørelse. På sin pressekonference i Berlin den 8. januar 2026 henviste foreningen til, at der mangler omkring 12.000 fysioterapeuter, samt til en erhvervslov fra 1994. Ifølge VPT vanskeliggør forældede uddannelsesstrukturer rekrutteringen af personale og en mere selvstændig behandling. Ifølge Bodymedia-rapporten om VPT's strukturreform ønsker foreningen derfor at forankre kompetencerne til direkte adgang allerede i uddannelsen.

Fem-søjle-modellen kombinerer direkte adgang med en bredere uddannelsesreform. VPT foreslår uddannelsesforløb sideløbende med moderniserede erhvervsskoler. Modulære kvalifikationer og meritering af tidligere uddannelsesforløb skal gøre det muligt at skifte mellem de to uddannelsesveje. En ensartet uddannelsesløn på landsplan og fritagelse for skolepenge skal gøre faget mere tilgængeligt. Desuden skal certifikatbaserede kvalifikationer, der hidtil er erhvervet separat, indgå i grunduddannelsen. Uddannelsesforløbene skal endelig formidle de diagnostiske og juridiske kompetencer, som en direkte adgang forudsætter.

VPT tager dermed fat på spørgsmålet tidligere end AOK. AOK ønsker først og fremmest at foretage en videnskabeligt underbygget vurdering af, hvilke omkostninger og behandlingsresultater der skaber større terapeutisk beslutningsfrihed. VPT betragter derimod udvidet autonomi som en del af den nødvendige personale- og uddannelsesreform. De manglende resultatdata vedrørende blankoordinationen forbliver et uafklaret spørgsmål. Også Physio Deutschland påpeger, at der endnu mangler videnskabeligt pålidelige undersøgelser af kvalitet og patienttilfredshed.

Hvad der ændrer sig i praksis i hverdagen

Blankoreceptordningen flytter en del af det økonomiske og faglige ansvar over til fysioterapiklinikken. Ifølge »Ärzte Zeitung« afgiver lægerne dermed budgetansvaret og den dermed forbundne risiko for regres. Den ordinerende læge stiller fortsat diagnosen og giver adgang til behandlingen. Klinikken træffer dog inden for de kontraktmæssigt fastsatte rammer beslutning om behandlingsmidler, hyppighed og behandlingsvarighed.

Indskrivningsprocessen skal afspejle dette yderligere beslutningsansvar. Deres praksis bør først undersøge, om diagnosen og recepten falder inden for anvendelsesområdet for standardrecepten. Derefter skal de behandlende læger registrere den indledende vurdering på en sådan måde, at senere beslutninger forbliver gennemsigtige. En generel henvisning til smerter er næppe tilstrækkelig, hvis praksis på dette grundlag fastlægger behandlingens omfang og forløb.

En pålidelig dokumentation knytter fund, behandlingsmål og den konkrete beslutning sammen. Hvis en praksis f.eks. øger behandlingshyppigheden eller vælger en anden foranstaltning, bør journalen tydeliggøre den kliniske begrundelse herfor. Opfølgninger skal desuden vise, hvorfor behandlingen blev fortsat, tilpasset eller afsluttet. Sådanne notater understøtter interne sagsgennemgange og letter eventuelle henvendelser fra forsikringsselskaber.

Direkte adgang ville flytte ansvaret endnu længere frem. Uden en lægeordination ville fysioterapiklinikken desuden skulle vurdere, om fysioterapi overhovedet er indiceret, eller om der er behov for en lægelig undersøgelse. Det tyske lægeforbund knytter derfor en eventuel direkte adgang til på forhånd definerede behandlingsopgaver, en klar handlingsramme og et kvalifikationsniveau, på baggrund af hvilket fysioterapeuter pålideligt kan genkende advarselssignaler. Denne holdning tyder på, at en senere model for direkte adgang sandsynligvis vil kræve strukturerede indledende undersøgelser og dokumenterede beslutninger om henvisning.

Praksisledere kan gennemgå deres arbejdsgange allerede inden yderligere reformtrin iværksættes. Indskrivningsskemaer bør indeholde alle nødvendige oplysninger om henvisninger og undersøgelsesresultater, og dokumentationsskabeloner bør knytte kliniske beslutninger til de respektive undersøgelsesresultater. Regelmæssige stikprøver viser, om ændringer i behandlingen stadig er forståelige selv måneder senere. Den anvendte fysioterapisoftware skal kunne samle sådanne oplysninger pålideligt eller overføre dem til det overordnede dokumentationssystem.

Hvorfor praksissoftware og EPA-integration vinder i betydning netop nu

Praksissoftware får stadig større betydning, når en praksis skal kunne dokumentere sine behandlingsbeslutninger på en gennemsigtig måde. En pålidelig patientjournal dokumenterer udgangstilstanden, den valgte behandling og senere justeringer. Den knytter desuden disse beslutninger sammen med behandlingsforløbet. I forbindelse med blankoreceptordningen bærer praksis et større ansvar for, at denne kæde forbliver fuldstændig og fagligt velbegrundet.

Den elektroniske patientjournal erstatter dog ikke den interne behandlingsdokumentation. Din praksis har fortsat brug for et centralt dokumentationssystem til undersøgelsesresultater, forløbsnotater og oplysninger, der er relevante for afregningen. Gode grænseflader mindsker dobbeltindtastning og muliggør en kontrolleret dataudveksling. Eksportfunktioner bør stille dokumenter til rådighed i et læsbart format, uden at medarbejderne manuelt skal samle oplysninger fra flere forskellige applikationer.

Physitrack supplerer denne tekniske struktur som software til udarbejdelse af træningsprogrammer og terapistøtte. Platformen formidler hjemmetræningsprogrammer og registrerer blandt andet gennemførte træningsenheder samt oplysninger om smerter og sværhedsgrad. Eksisterende integrationer med elektroniske patientjournaler (EHR) og praksissoftware kan videreformidle sådanne data til det egentlige dokumentationssystem. Physitrack erstatter dog hverken SOAP-notater eller funktioner vedrørende undersøgelsesresultater, aftaler, fakturering eller patientjournaler.

Klinikindehavere bør derfor undersøge, hvilket system der indeholder den juridisk bindende behandlingsjournal, og hvilke applikationer der overfører data til dette system. Testen bør omfatte en komplet patientjournal, herunder indlæggelse, tilpasning af behandlingen og afsluttende rapport. Kontroller desuden, om adgangsrettigheder, ændringer og eksport forbliver sporbare.

Vores tysksprogede indhold om ePA-integration og sammenligning af fysioterapisoftware er en hjælp til den efterfølgende statusopgørelse. Det afgørende er fortsat rollefordelingen i softwareporteføljen. Dokumentationssystemet fører journalen, mens tilknyttede applikationer bidrager med strukturerede data om behandling og forløb.

Konklusion: Autonomi medfører en bevisbyrde

Blanketforskriften og direkte adgang giver fysioterapiklinikker større klinisk beslutningsfrihed. Samtidig skal klinikkerne på en forståelig måde dokumentere, hvorfor behandlerne har valgt, tilpasset eller afsluttet en behandling.

Klinikindehavere bør derfor allerede nu tilpasse deres arbejdsgange til dette ansvar. En struktureret indskrivningsproces og ensartede dokumentationsstandarder skaber det nødvendige grundlag. Den anvendte fysioterapisoftware bør desuden pålideligt kunne overføre relevante forløbsdata til det overordnede dokumentationssystem eller den elektroniske patientjournal (ePA).

At afvente udviklingen løser ikke disse organisatoriske udfordringer. Praksis kan allerede nu gennemgå deres arbejdsgange, ansvarsfordeling og software, inden lovgiveren fastlægger det næste reformtrin.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen mellem direkte adgang og blankofuldmagt?

Ved en blankohenvisning er det fortsat en læge, der stiller diagnosen og udsteder recepten på behandlingen. Fysioterapiklinikken fastlægger derefter behandlingsformen, hyppigheden og varigheden af behandlingen. Ved direkte adgang påbegynder patienterne fysioterapien uden forudgående lægehenvisning.

Er blankochecken allerede en realitet?

Blankoreglerne har været gældende inden for fysioterapi siden den 1. november 2024 for fastlagte diagnoser på grundlag af § 125a i SGB V. Lægerne forbliver herved indgangsporten til behandlingen. De lovmæssigt fastsatte mellem- og afsluttende rapporter skal vurdere omkostninger, omfang og behandlingskvalitet.

Hvornår kommer den direkte adgang?

Der er endnu ikke fastsat en dato for indførelsen af direkte adgang. Det tyske sundhedsministerium er i øjeblikket ved at undersøge et lovgrundlag for pilotprojekter vedrørende direkte adgang. Først når der er truffet en lovgivningsmæssig beslutning, vil sygesikringskasserne og brancheforeningerne kunne indgå aftaler om sådanne pilotprojekter.

Er det selve forordningen, der ændres, eller er det kun behandlingsplanen?

I forbindelse med blankorecepten ændres begge dele i forskelligt omfang. Lægepraksis udsteder fortsat en recept på baggrund af en fastlagt diagnose, men overlader væsentlige behandlingsparametre til fysioterapipraksis. En fremtidig direkte adgang ville helt fjerne lægeordinationen som adgangsforudsætning.

Skal min praksis allerede nu gøre noget?

Praksis bør allerede nu fastlægge klare procedurer for blankrecepter. Indledende undersøgelse, fund, beslutning om behandling, justeringer og resultater bør dokumenteres på en måde, der gør det muligt at spore forløbet, da praksis bærer et større ansvar for behandlingen. Egnede fysioterapiprogrammer kan understøtte træningsprogrammer, data om behandlingsadhærens og dataudveksling med dokumentationssystemer.