Træningsparametre i fysioterapi

Disse parametre har indflydelse på fysiologiske, neuromuskulære og psykologiske tilpasninger og spiller en central rolle i udarbejdelsen af individuelle, evidensbaserede rehabiliteringsprogrammer.

Er det nødvendigt at justere parametrene?

Ved at justere træningsvari abler ne kan du:

• Fremme gradvis overbelastning og styrkeforbedringer, så dine patienter bliver stærkere og får bedre fysisk form,
• Fremme vævstilpasning (f.eks. senereombygning),
• Lindre smerter og forbedre bevægeligheden,
• Styr træningsintensiteten og følg dine fremskridt,
• Tilpas programmerne efter de specifikke behov, der følger af tilstanden (f.eks. seneskade).

Træningsparametre, du bør kende

Type muskelaktivitet

• Koncentrisk: Musklen trækker sig sammen,
• Ekscentrisk: Musklen strækkes,
• Isometrisk: Musklen trækker sig sammen uden bevægelse (holdes fast),
• Dynamisk: Kombinerer koncentriske og excentriske bevægelser.

Belastning/Modstand

• Angivet i vægt (kg) eller som procentdel af 1-RM (maksimalt antal gentagelser),
• Tunge belastninger (>60 % af 1-RM) øger styrken, mens moderate til lette belastninger indtil udmattelse kan fremme muskelvækst (hypertrofi).

Belastning er en af de vigtigste faktorer for tilpasningen af både muskler og sener!

Sæt og gentagelser

Disse to faktorer er afgørende for beregningen af træningsvolumen. Flere gentagelser fremmer generelt muskelvækst, mens færre gentagelser med høje belastninger fremmer styrke, men husk, at disse parametre skal tilpasses den enkelte! Kast ikke din patient ud i en ond cirkel med 3x8 eller 3x12, bare fordi du har set det et eller andet sted på de sociale medier. Tilpas antallet af sæt og gentagelser til den enkelte for at opnå de bedst mulige resultater.

Bevægelsesområde (ROM)

Fuld bevægelsesområde aktiverer flere muskler og kan give bedre resultater med hensyn til styrke og muskelvækst, mens et delvist bevægelsesområde kan være påkrævet i den tidlige genoptræningsfase eller til isolationsøvelser.

Tid under spænding (TUT) og udførelseshastighed

En langsommere stigning i tempoet øger TUT, hvilket påvirker den metaboliske og mekaniske belastning. Hvis du imidlertid ønsker at øge styrken og muskelvæksten, kan du anvende højere hastigheder i dine patienters træning.

Hvileintervaller

Normalt fremmer længere pauser (1–2+ minutter) kraftudviklingen og restitutionen og anvendes i forbindelse med styrketræning eller isometriske øvelser. Derimod kan korte pauser øge den metaboliske belastning, hvilket kan være nyttigt i visse hypertrofiprogrammer eller Tabata-træning, hvor målet er at forbedre konditionen.

En vigtig faktor under træningen, som ofte overses, er opmærksomhedsfokus. Med opmærksomhedsfokus mener vi det indre og ydre fokus, når man udfører en øvelse:

• Indre fokus ( at tænke på musklen) kan forbedre muskelaktiveringen,
• Eksternt fokus (at tænke på opgaven) kan øge bevægelseseffektiviteten og styrkeudviklingen.

Indikator for opfattet anstrengelse (RPE)

Hvad er RPE?

RPE er opfattelsen af anstrengelse, træthed og belastning, som man oplever under fysisk aktivitet. Det afspejler et psykosomatisk samspil– hjernens fortolkning af fysiologisk belastning (muskeltræthed, åndenød, trykken for brystet osv.).

Hvorfor bruge åndedrætsværn i fysioterapi?

• En billig og nem måde at overvåge og regulere intensiteten på
• Hjælper med at forhindre overtræning eller manglende stimulering
• Forbedrer kommunikationen og fremmer fastholdelsen i træningsprogrammet
• Særligt nyttigt hos ældre voksne og kliniske patientgrupper

RPE’s fysiologiske betydning

RPE er tæt forbundet med:

• Puls
• Laktatniveauer
• Kortisolkoncentrationer

For eksempel kan excentriske bevægelser føles mindre krævende end koncentriske bevægelser ved samme belastning – men de kan generere større kræfter og belaste vævet mere. Over tid vil du måske bemærke, at den samme træning giver en lavere RPE end normalt, hvilket kan betyde, at træningen eller visse øvelser bør intensiveres. Den modsatte situation kan også opstå – pludselig kan den samme træning blive en stor udfordring for patienten. Dette kan indikere, at det er nødvendigt at gå et trin tilbage, eller at der er andre faktorer, der påvirker RPE-værdien (stress i hverdagen, søvnløshed, kronisk sygdom osv.). Derfor er det værd at bruge en sådan enkel skala i din praksis til at observere din patient og forsøge at tilpasse belastningen til patientens aktuelle tilstand.

Et effektivt fysioterapiprogram krævertilpasning til den enkelte patient og feedbackværktøjer. Ved at justere træningsparametrene – herunder type af muskelkontraktion, belastning, hvile, træningsmængde, varighed og opmærksomhedssignaler – og ved at anvende værktøjer som RPE kan man sikre, at øvelserne har den rette intensitet, er effektive og patientcentrerede.

At forstå og anvende disse principper fremmer gradvis belastning, smertelindring og funktionel genoptræning, samtidig med at patientens tåleevne respekteres og den langsigtede overholdelse af behandlingen styrkes!

‍