SPADI – Kort oversigt

SPADI er blevet evalueret hos både patienter i primærsektoren med uspecifikke skuldersmerter og patienter med specifikke lidelser, såsom frossen skulder. Undersøgelsespopulationerne har typisk bestået af midaldrende voksne (ca. 45–60 år), selvom resultaterne varierer afhængigt af lidelsen og det kliniske miljø.

SPADI-struktur, scoring og fortolkning

SPADI består af 13 spørgsmål, der vedrører den forløbne uge, og er opdelt i to underdomæner:

• Smerter (5 emner)
• Handicap (8 emner)

Bemærk: Selvom SPADI normalt rapporteres ved hjælp af separate underskalaer for smerte og funktionsnedsættelse, viser nogle undersøgelser, at der er overlap mellem disse begreber, hvilket tyder på, at smerte og funktion hænger tæt sammen. Der bør derfor udvises forsigtighed ved fortolkningen af resultaterne for de enkelte underdomæner.

I den oprindelige version blev der anvendt en visuel analog skala (VAS); i senere undersøgelser anvendes der ofte en numerisk vurderingsskala (NRS, 0–10), som også er implementeret i Physitrack.

Pointtallene omregnes til en samlet score på 0–100:

• 0 = ingen smerter eller funktionsnedsættelse
• 100 = den værst tænkelige smerte og funktionsnedsættelse

Psykometriske egenskaber

SPADI har generelt vist god til fremragende pålidelighed, validitet og følsomhed på tværs af flere populationer med skuldersmerter. Kvaliteten af evidensen varierer dog mellem de enkelte undersøgelser og sprogversioner, hvilket bør tages i betragtning ved fortolkningen af resultaterne. Den interne konsistens er gennemgående høj, hvilket tyder på stabile og sammenhængende svar på spørgsmålene. Konstruktvaliditeten understøttes af stærke korrelationer med andre skulderspecifikke resultatmål.

Gulv- og lofteffekter er generelt lave, selvom de kan variere afhængigt af populationen og symptomernes sværhedsgrad. SPADI reagerer på kliniske ændringer over tid, hvilket gør den velegnet til at overvåge fremskridt. Derfor kræver variationer mellem sprogversioner, populationsstikprøver og undersøgelsesmetoder en forsigtig fortolkning, når resultaterne fra forskellige undersøgelser sammenlignes.

Fortolkning af SPADI-scorer i praksis

Bevisene for den mindste påviselige ændring (MDC) og den klinisk betydningsfulde ændring (MIC/MCID) varierer fra population til population:

• I populationer med frossen skulder er den mindste påviselige ændring blevet rapporteret til ca. 6 point pr. underskala, hvilket tyder på, at den mindste ændring, der sandsynligvis vil overstige målefejlen (SEM ≈ 2,3 pr. underskala).
• Når det gælder skuldersmerter i primærsektoren, kræves der typisk større forbedringer – omkring 15–20 point– for at patienterne kan opleve en mærkbar ændring.

Bevisbyrden på den sagsøgte

Det tager ca. 2–3 minutter at udfylde SPADI, og spørgeskemaet anses generelt for at være let at forstå og udfylde. Når man bruger NRS-versionen, Physitrack beregner automatisk den samlede score og scorerne for de enkelte underdomæner, som også kan kontrolleres manuelt, hvis det er nødvendigt.

Sprogversioner

SPADI er blevet oversat til mere end 20 sprog, og det er den danske og den hollandske version, der på nuværende tidspunkt har den stærkeste psykometriske dokumentation. På nuværende tidspunkt Physitrack SPADI på engelsk og hollandsk. Hvis SPADI ikke er tilgængeligt på patientens foretrukne sprog, kan sundhedspersonale selv tilføje og anvende alternative resultatmålinger inden for platformen.

Ansvarsfraskrivelse

Dette blogindlæg er tænkt som en informativ oversigt til klinikere. Det erstatter ikke formel uddannelse, primær forskningslitteratur eller klinisk vurdering. Selvom indholdet er baseret på fagfællebedømte kilder, opdateres det ikke løbende, og nøjagtigheden kan ikke garanteres. Kontroller altid referencelinkene og konsulter den oprindelige forskning, når du skal træffe kliniske beslutninger.

Litteraturliste

Thoomes-de Graaf M, Scholten-Peeters GG, Schellingerhout JM, m.fl. Evaluering af måleegenskaberne ved selvudfyldte PROM’er rettet mod patienter med uspecifik skuldersmerte og »aktivitetsbegrænsninger«: en systematisk gennemgang. Qual Life Res. 2016;25(9):2141–2160. doi:10.1007/s11136-016-1277-7

MacDermid JC, Solomon P, Prkachin K. »Shoulder Pain and Disability Index« viser faktor-, konstrukt- og longitudinel validitet. BMC Musculoskelet Disord. 2006;7:12. doi:10.1186/1471-2474-7-12

Roach KE, Budiman-Mak E, Songsiridej N, Lertratanakul Y. Udvikling af et indeks for skuldersmerter og funktionsnedsættelse. Arthritis Care Res. 1991;4(4):143–149.

Venturin D, Giannotta G, Pellicciari L m.fl. Pålidelighed og validitet af Shoulder Pain and Disability Index i en patientgruppe med frossen skulder. BMC Musculoskelet Disord. 2023;24(1):212. doi:10.1186/s12891-023-06268-2

Paul A, Lewis M, Shadforth MF, Croft PR, Van Der Windt DA, Hay EM. En sammenligning af fire skulderspecifikke spørgeskemaer i primærsektoren. Ann Rheum Dis. 2004;63(10):1293–1299. doi:10.1136/ard.2003.012088

KC S, Sharma S, Ginn KA, Reed D. Måleegenskaber ved oversatte versioner af Shoulder Pain and Disability Index: En systematisk gennemgang. Clinical Rehabilitation. 2020;35(3):410-422. doi:10.1177/0269215520963199

‍