Brystkræftpatienter og fysioterapi

Behandlinger mod brystkræft – hvad enten det drejer sig om kirurgi, strålebehandling, kemoterapi eller hormonbehandling – medfører markante fremskridt med hensyn til overlevelse, men efterlader ofte patienterne med langvarige funktionelle og systemiske udfordringer.

Denne artikel giver et overblik over de mest almindelige problemer efter behandlingen, evidensbaserede tiltag og praktiske retningslinjer for fysioterapeutisk behandling af brystkræftpatienter.

Almindelige problemer efter behandling af brystkræft

Funktionsnedsættelser i de øvre ekstremiteter

• Begrænset bevægelsesområde i skulderen (ROM): Påvirker ofte bøjning, abduktion og udadrotation, hvilket gør både daglige aktiviteter og placering i forbindelse med strålebehandling vanskeligere.
• Lymfødem (BCRL): Rammer 20–25 % efter lymfeknudedissektion i armhulen og ca. 5 % efter sentinelbiopsi. Det nedsætter den fysiske og sociale funktionsevne, forårsager smerter og kan føre til tilbagevendende infektioner (erysipelas).
• Muskelsvækkelse og ustabilitet: Et tab på op til 25 % af muskelstyrken, hvilket ofte medfører skulderproblemer.
• Dannelse af strenge i armhulen (Cording/AWS): Smertefulde strenge, der begrænser bevægeligheden og undertiden strækker sig længere end albuen.
• Smertesyndromer: Omfatter postmastektomisk smertesyndrom (PMPS).
• Arvæv: Begrænser bevægeligheden og lymfestrømmen.
• Føleforstyrrelser: Følelsesløshed, prikken og paræstesi som følge af nerveskader eller kemoterapi.

Systemiske og helkropsrelaterede problemer

• Kræftrelateret træthed (CRF): Vedvarende træthed, ofte af langvarig karakter.
• Ændringer i kropsholdning: Beskyttende kropsholdninger (kyfose, fremstrakte skuldre) er almindelige efter operationen.
• Kemoterapi-induceret polyneuropati (CIPN): Forekommer hos 30–60 % af patienterne og medfører balanceproblemer og fald.
• Generelle muskuloskeletale problemer: Kroniske smerter og nedsat bevægelighed.
• Vægtændringer: Det er almindeligt at tage på i vægt under behandlingen.
• Strålingsinduceret lungeskade: Åndenød og trykken for brystet hos ca. 1–5 % som følge af lungefibrose.

Vigtige fysioterapeutiske tiltag

Behandling af lymfødem

Kompleks aflastende terapi (CDT) er den gyldne standard. Den kombinerer:

• Manuel lymfedrænage (MLD)
• Kompressionsbehandling (kompressionsbeklædning, bandager)
• Øvelser med mellemgulvsåndedræt
• Hudpleje
• Patientoplysning

Træning (bevis af klasse A):

• Sikker og effektiv, både aerob træning og styrketræning.
• Progressiv styrketræning øger styrken uden at øge risikoen for lymfødem.
• Kompressionsbeklædning bør bæres under træning.

Kompressionsterapi:

• Førstevalgsbehandling ved tidligt lymfødem (stadium I).
• CDT til moderate til fremskredne stadier (II–III).

Træning og sportsterapi

• Det anbefales at dyrke moderat motion i 150 minutter om ugen.
• Styrketræning og aerob træning er sikkert at genoptage 4–8 uger efter operationen, afhængigt af indgrebet.
• Motion er effektivt mod kronisk nyresvigt og kronisk nyresygdom-relateret neuropati.
• Træning af balance og fingerfærdighed er til gavn for patienter med neuropati.

Arbehandling

• Manuel mobilisering af arvæv, massage og strækøvelser (efter sårheling, ca. 4–6 uger).
• Forebygger stivhed, smerter og nedsat lymfecirkulation.

Kropsholdning og bevægelighed i overkroppen

• Proprioceptiv neuromuskulær facilitering (PNF) og spejlbaserede korrektioner hjælper med at genoprette en opretstående kropsholdning.
• Øvelser som »block game« og at glide langs væggen styrker kontrollen over overkroppen og styrker serratus anterior.

Åndedrætsstøtte

For patienter med strålingsinduceret lungeskade:

• Mellemgulvsåndedræt
• Udholdenhedstræning
• Lungestrækning („månestilling“)
• Mobilisering af sekret og effektiv hoste

Retningslinjer for fysioterapi gennem hele kræftforløbet

I. Præhabilitering (før behandlingen)

• Mål: Forbedre bevægelsesomfang, styrke og mental forberedelse.
• Tiltag: Skulderøvelser, stavgang, afspændingsteknikker.

II. Den postoperative fase (den tidlige indlæggelsesperiode)

• Mål: Forebygge kredsløbsproblemer, ødemer og lungekomplikationer.
• Start mobilisering på dag 1 (undtagen efter rekonstruktionsoperationer).
• Start tidligt med øvelser for arme, håndled og albuer; vent med skulderøvelserne til dag 3–5, afhængigt af operationstypen.
• Øvelser i rolig vejrtrækning og forebyggelse af blodpropper.

III. Genoptræningsfasen (tidlig og sen ambulant fase)

• Genoptræning af ROM: Dagligt hjemmeprogram i mindst 3 måneder.
• Behandling af lymfødem: CDT med skræddersyet kompression.
• Terapeutisk træning: Udholdenhed, styrke og sikker idrætsterapi.
• Træthed og neuropati: Utholdenhedstræning med lav intensitet, gangtræning, balance- og fingerfærdighedstræning.
• Korrektur af kropsholdning og arbehandling er afgørende for funktionen på lang sigt.

Oversigt over retningslinjer for fysioterapi

• Prærehabilitering: Forbedring af kondition, bevægelsesområde og mental parathed.
• Efter operationen: Påbegynd tidlig mobilisering, og sørg for at forebygge ødemer og lungekomplikationer.
• ROM-træning: Daglige øvelser til at genoprette skulderens bevægelighed, hvilket er afgørende inden genoptræning.
• Behandling af lymfødem: CDT (kompression, motion, hudpleje, vejledning; MLD valgfrit).
• Træningsterapi: Aerob træning + styrketræning; kan udføres sikkert med kompressionsbandager; ≥150 minutter om ugen.
• Ar- og holdningsbehandling: Manuelle teknikker, strækøvelser, strategier til korrektion af kropsholdning.
• Systemiske komplikationer: Individuelt tilpasset træning mod træthed, neuropati og lungeskade.
• Overvågning: Løbende overvågning med henblik på tidlig påvisning af lymfødem og andre komplikationer.

Brystkræftpatienter står ofte over for udfordringer, der rækker ud over de fysiske begrænsninger. Forløbet er ikke kun præget af smerter, træthed og begrænsninger i bevægeligheden, men også af følelsesmæssig belastning, frygt og ændringer i selvopfattelsen. Som fysioterapeuter er det afgørende at anerkende denne dobbelte byrde. Vores rolle går ud over at genoprette funktion – vi er også en del af patientens bredere støttesystem. Ved at kombinere evidensbaserede fysiske interventioner med empati, opmuntring og respekt for den enkeltes mentale og følelsesmæssige tilstand kan vi hjælpe patienterne med at genvinde uafhængighed, selvtillid og livskvalitet. Ved at støtte både krop og sind sikrer vi, at genoptræningen ikke kun handler om at overleve, men om at leve et godt liv.

1. Eidenberger, M. (2022). Fysioterapeutisk behandling af brystkræftpatienter. IntechOpen. DOI: 10.5772/intechopen.108946.
2. Harris, S. R., Schmitz, K. H., Campbell, K. L., & McNeely, M. L. (2012). Kliniske retningslinjer for rehabilitering efter brystkræft: Sammenfatning af retningslinjernes anbefalinger og kvalitative vurderinger. Cancer, 118(8 suppl), 2312–24. DOI: 10.1002/cncr.27461.
3. Skutnik, K., Ustymowicz, W., Zubrewicz, K., Zińczuk, J., Kamińska, D., & Pryczynicz, A. (2019). Fysioterapi hos kvinder efter behandling for brystkræft – en oversigtsartikel. Progress in Health Sciences, 9(1), 162–168.
4. del-Rosal-Jurado, A., Romero-Galisteo, R., Trinidad-Fernández, M., González-Sánchez, M., Cuesta-Vargas, A., & Ruiz-Muñoz, M. (2020). Terapeutisk fysisk træning efter behandling af brystkræft: En systematisk gennemgang af retningslinjer for klinisk praksis. Journal of Clinical Medicine, 9(4), 1239. DOI: 10.3390/jcm9041239.
5. Davies, C., Levenhagen, K., Ryans, K., Perdomo, M., & Gilchrist, L. (2020). Behandling af brystkræftrelateret lymfødem: Klinisk praksisvejledning fra Academy of Oncologic Physical Therapy under APTA. Physical Therapy, 100(7), 1163–1179. DOI: 10.1093/ptj/pzaa087.
6. Khan, K. A., Mazuquin, B., Canaway, A., Petrou, S., & Bruce, J. (2019). Systematisk gennemgang af økonomiske evalueringer af motion og fysioterapi hos patienter i behandling for brystkræft. Breast Cancer Research and Treatment, 176, 37–52. DOI: 10.1007/s10549-019-05235-7.
7. Josenhans, E. (2007). Fysioterapeutisk behandling af dannelse af armhulebånd efter brystkræftoperation. ZVK’s videnskabspris 2007 (Deutscher Verband für Physiotherapie – Zentralverband der Physiotherapeuten / Krankengymnasten e.V.).

‍